Innovationsslangen

Innovationsslangen er en af de mest anvendte fremgangsmodeler til at strukturere en innovationsproces, ligesom vores projekt. Innovationsprocessens formål er altid at løse et problem og derved øge kvaliteten og effektivitet i det område, hvor problemløsningen bliver implementeret.

Da innovationsprocessen er baseret på anvendelsen af ny viden eller anvendelsen af eksisterende viden på nye måder mhp. udviklingen af ”nye ideer, der omsættes til praksis og skaber værdi” (43) , har vi valgt at anvende innovationsslangen, fordi den er en godt redskab, der vil sikre strukturering og give overskuelighed i arbejdsprocessen. Vha. innovationsslangen kan vi bedre indsnævre og konkretisere vores problemstilling, beholde fokus ved analysen og bearbejdelsen af den indsamlede data fra vores research, samt ved udtænkningen af brugbare innovative løsningsforslag.

Slangen består af 5 faser og i hver fase er en overordnet fokus.

Fase 1. Fastsættelser af ambitionsniveau

I denne fase har vi fastsat vores ambitionsniveau. Vi har analyseret og diskuteret vores problemstilling, hvad er det vi ønsker at finde ud af, i hvilke områder, samt hvad er det vi ønsker at opnår og hvilken udbytte kan vi forvente.

Hvad ønsker vi at opnå/ forventet udbytte?

Ud fra problemstillingen ønsker vi at få en bedre indsigt i sammenhængen i patientforløbet for ældre patienter med bækkenbrud og finde ud af hvorfor den nuværende tilrettelæggelse skaber problemer ved udskrivelsen fra sygehusregi, især for ældre patienter, der ikke har så meget netværk. Vi forventer at komme med forskellige tiltag, der både vil give bedre patient information og skabe bedre muligheder for at anskaffe sig selv hjælpemidler, hvilket vil løse mange følgeproblemer, bland andet yderligere fald og genindlæggelse.

Der har ikke været tvivl omkring hvad er vi vil gerne opnå med vores research, men vi har tvivlet en del omkring hvilken udbytte vi skal sigter efter, da innovationsprocessen kan være inkrementel eller radikal.  
Ved inkrementel innovation anvender det, man har på en ny måde, mens ved radikal innovation udføres fundamentale ændringer af de eksisterende forhold. Taget i betragtning vores resurser – tid, økonomi, antal personer og samarbejdspartner – har vi valgt i første omgang at tage udgangspunkt i inkrementel innovation, da dette valg omfatter ikke store og væsentlige fornyelser, men at finde en ny bedre udnyttelse af de eksisterende resurser, der allerede er til stedet. Dette betyder at der skal sættes fokus på forbedringer. Men vi er klar over at måske bliver vi nødt til at vælge en radikal innovation, afhængig af vores research og analyser.

Hvad er fokus?

Vi vil gerne sætte fokus på hvorfor problemet opstår, hvad er patienternes kendskab til problemet, samt hvilken information der findes og hvor tilgængelig den er for patienterne.

Hvilke og hvor mange ressourcer kan vi allokere til projektet?

Gennem sidste uger før projektet har vi beskæftiget os med forskellige områder af sygeplejen såsom tværfaglig og tværprofessionel samarbejde, Sundhedsloven og forskellige teorier, hvilket har givet os en godt relevant baggrundsviden. Denne viden sammen med engagement fra den enkelte, vil være en forudsætning for at vi i samarbejde kan opnå den forventede udbytte.

Fase 2.  Research

Mål:

Målet i denne fase er at foretage research mhp at indsamle informationer og data, der belyser problemet fra flere sider:  hvorfor sendes patienter med bækkenfraktur hjem uden hjælpemidler og hvorfor denne ordning rammer ældre uden netværk, samt hvilke muligheder for anskaffelse af hjælpemidler findes.

Da det overordnede mål med vores research er at finde tiltag, der vil forbedre mulighederne for ældre mennesker uden netværk, selv at bestille hjælpemidler, er det nødvendig at vi også har informationer om hvor meget befolkningen kender til hvordan systemet fungerer omkring udleveringen af hjælpemidler og hvordan de bedømmer systemet.

Efter grundige overvejelser har vi besluttet at hvis vi skulle få et solidt fundament for innovation, ville det være relevant at indsamle data vha. både kvalitative og kvantitative metoder.

De kvalitative metoder har den fordel at de giver flere og mere detaljerede informationer eller viden, som vi ikke selv har overvejet inden vi gik i gang. 
Da de kvalitative undersøgelser bygger på personlig kontakt, hvor vi både kan observere og lytte til hvad folk fortæller, har vi muligheden at opnår bedre forståelse og evt. større uddybelse, da under interviewet kan vi ændre de planlagte spørgsmål og derved få viden, som vi ikke havde overvejet inden vi gik i gang med at interviewe.

Derfor blev der planlagt at vi lave interview med:

vores kliniske uddannelsesansvarlig på ortopædkirurgisk afdeling 107, Hjørring Sygehus Kirsten Bjerre Hansen sygeplejerske fra hjemmeplejen patient som bliver udskrevet/ tidligere er blevet udskrevet uden hjælpemidler.

Da kvantitative metoder sætter resultaterne op i tal og giver en bedre information i forhold til målinger og sammenligninger af målingerne, valgte vi at indsamle data vha spørgeskema. Derfor planlagte vi at udarbejde et spørgeskema, der belyser hvor meget befolkningen kender til hvordan systemet fungerer omkring udleveringen af hjælpemidler og hvordan de bedømmer systemet.  

Spørgeskemaet blev delt på de sociale medier. Vi har valgt at dele det på Facebook for at opnå en større målgruppe, og får en større procentdel svarer på skemaet. Det er derfor folk alderen 12-80 år ca. der har svaret.

Desuden har vi valgt at finde relevant litteratur i form af lovgivninger, sygdomslære, sygepleje og teori.

Udbytte:

Udbytte af vores research er at vi fik en bedre indsigt i patientforløbet for ældre patienter med bækkenbrud. Desværre pga hindringer af forskellige slagt og manglende tid nåede vi kun at lave et interview ud af de tre, som blev planlagt, nemlig interviewet med vores kliniske uddannelsesansvarlig på sygehuset - sygeplejerske Kirsten Bjerre Hansen. Vi deltog alle sammen i interviewet, som fandt sted på afdelingen havde vi også mulighed alle sammen at observere om der findes tilgængelige informationer omkring ordningen i form af pjecer.

Vores skema på Facebook, blev besvaret af 100 personer, hvilket vi mener, var rigtigt godt idet det viste også folks interesse omkring problemstillingen.  

Ved at analysere og bearbejde den indsamlede data ud fra relevante teorier forventer vi at finde årsagen til at forløbet ikke opleves som sammenhængende af ældre patienter uden netværk og derfra udtænke forskellige innovative løsningsforslag. 

. 

Fase 3. Kategorisering og analyse

Mål:

Målet i denne fase er analysering og bearbejdelse af den indsamlede data fra vores interviews og skemabesvarelser ud fra relevante teorier.

Vha vores spørgeskema, som vi delte via Facebook, har vi fundet ud af danskernes kendskab til hvordan systemet fungerer omkring hjælpemidler og deres holdning til det. 

Ud fra interviewet med sygeplejerske Kirsten Bjerre Hansen, fik viden om patientforløbet og det tværfaglige samarbejde på sygehuset og en bedre forståelse for problemstillingen set ud fra et sundhedsfagligt og hendes personlige perspektiv.

Vi er klar over at vores data er muligvis mangelfuld, uden de to interview med patienten og plejehjemmet, især når det tages i betragtning at gennem sidste år er patienten blevet en partner i patientforløbet(44) og at ud over patienten er der flere andre aktører i forløbet, såsom læger og sygeplejersker, ergoterapeuter, hjemmeplejen og primær sektoren.

Udbytte

Ud fra analyserne kunne vi finde frem til hvilke forhold i patientforløbet kan virke hæmmende og vi kunne konkludere at problemet kan i højere grad skyldes manglende klar information om udlejning/køb af hjælpemidler. 

Fase 4. Konceptudvikling og design:

Mål:

Målet i denne fase er udtænkning af forskellige problemløsende ideer ud fra de konklusioner vi har levet i fase 3, efter bearbejdelsen af den indsamlede data. Vi har overvejet en række innovationstiltag – både inkrementelle og radikale, og de fleste af os mente at ideen om oprettelsen af udlejningsfirma var den bedste. Desuden har vi identificeret det led i forløbet, hvor vores tiltag kan implementeres og derved løse de nuværende problemer lokal på Hjørring Sygehus.

Udbytte:

Med henblik på ovenstående problemstilling, og vores problemstilling på bloggen, har vi valgt, at finde på følgende innovative ide; oprette et udlejningsfirma. Dette firma skal foregå online, såvel som over telefon. Firmaet skal opkøbe et antal hjælpemidler i hver kategori og udleje dette til en fair pris. Ifølge vores planer og beregninger kan det lade sig gøre at firmaet kunne køre rundt og dermed stadig med sluf til dage uden udlejning, samt indkøb af reservedele. 

Samlet set betyder dette, at patienten får en lettere adgang til hjælpemidlerne, til en fair pris og uden selv at skulle kontakte ergoterapeut til indstilling af hjælpemiddel. Samtidig med dette, er der ikke problemer med opbevaring eller afskaffelse af hjælpemidlet efterfølgende.

For at sprede dette budskab, kunne man eventuelt lave en samarbejdskontrakt mellem sygehuset og firmaet. Dette ses allerede i øjeblikket, hvor sygehusene og movias flextrafik samarbejder, hvor sygehuset hjælper patienten til transport hjem gennem flextrafik.

En anden mulighed for, at sprede budskabet, ville være, at uddele flyers eller pjecer på gaden, hvilket man kunne finde frivillige til at gøre. Herunder kan de ligeledes uddeles på plejehjem.

Fase 5. Prototyping og test

Mål:

Målet i denne fase er at udarbejde en prototype og afprøve den, meget gerne i flere omgange, for at man er sikker at innovationsløsningen er succesfuld. Og den bedste måde at man kan måle dens succes er at hver testning få feedback.

Men da vi i sidste ende valgte en radikal innovation har vi ikke mulighed at afprøve ideen i virkeligheden