Det aller første forebyggelsesprogram er
fra 1989 og havde en strategi baseret på ”sundhed til alle”. 12 ministre lagde
hovederne sammen og fik opbygget dette program. Målet med dette program var, at
mindske de tidlige dødsfald. Udover dette havde det til formål, at mindske
antallet af invaliderede og lidende mennesker, samt give bedre livskvalitet til
alderdommen.
Programmets indsats lå fordelt i grupper som fx kræftpatienter, ulykker og hjerte-kar sygdomme. Herunder var der stort fokus på politikkerne vedrørende ernæring, rygning og alkohol. (34,35)
I 1999 blev der fremlagt et nyt sundhedsprogram, nemlig af SR-regeringen. Det største formål med dette var, at øge gennemsnitslevetiden. Herunder er der så fokus på livakvaliteten i den tid man lever. Indsatsen her skulle rettes mod livsstilsfaktorer som KRAM (kost, rygning, alkohol og motion). Indsatsen lå ligeledes på miljøfaktorer, altså skole, arbejde, lokalsamfund, mm. Også her var ovennævnte politikker sat i spil. (36,37)
Yderligere i 2002 blev der stiftet endnu et forebyggelsesprogram. Dette program blev lavet af VK-regeringen. Dette program blev kaldt ”sund hele livet – 2002-2010”.
Målene herfor var at øge gennemsnitslevealderen, øge livskvaliteten i de år man lever, samt reducerer den sociale ulighed i sundhed.
I dette program har der været fokus på 8 forskellige folkesygdomme, som de har prioriteret har været et stort problem de foregående år; type-2-diabetes, kræftsygdomme, hjerte-kar sygdomme, osteoporose, muskel og skeletlidelser, astma og allergi, psykiske lidelser, samt KOL.
Herunder spiller livsstilsfaktorerne også en rolle, dog med graviditet, fedme, mm. som tilhængerer. (38)
Der er i årene op til de nye forebyggelsesprogrammer, blevet lavet en statistik baseret på folkesundhedsrapporter, hvor de har taget hensyn til de faktorer som patienterne har været udsat for, samt hvilke sygdomme der er hyppigst. (39)
Programmets indsats lå fordelt i grupper som fx kræftpatienter, ulykker og hjerte-kar sygdomme. Herunder var der stort fokus på politikkerne vedrørende ernæring, rygning og alkohol. (34,35)
I 1999 blev der fremlagt et nyt sundhedsprogram, nemlig af SR-regeringen. Det største formål med dette var, at øge gennemsnitslevetiden. Herunder er der så fokus på livakvaliteten i den tid man lever. Indsatsen her skulle rettes mod livsstilsfaktorer som KRAM (kost, rygning, alkohol og motion). Indsatsen lå ligeledes på miljøfaktorer, altså skole, arbejde, lokalsamfund, mm. Også her var ovennævnte politikker sat i spil. (36,37)
Yderligere i 2002 blev der stiftet endnu et forebyggelsesprogram. Dette program blev lavet af VK-regeringen. Dette program blev kaldt ”sund hele livet – 2002-2010”.
Målene herfor var at øge gennemsnitslevealderen, øge livskvaliteten i de år man lever, samt reducerer den sociale ulighed i sundhed.
I dette program har der været fokus på 8 forskellige folkesygdomme, som de har prioriteret har været et stort problem de foregående år; type-2-diabetes, kræftsygdomme, hjerte-kar sygdomme, osteoporose, muskel og skeletlidelser, astma og allergi, psykiske lidelser, samt KOL.
Herunder spiller livsstilsfaktorerne også en rolle, dog med graviditet, fedme, mm. som tilhængerer. (38)
Der er i årene op til de nye forebyggelsesprogrammer, blevet lavet en statistik baseret på folkesundhedsrapporter, hvor de har taget hensyn til de faktorer som patienterne har været udsat for, samt hvilke sygdomme der er hyppigst. (39)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar