Primære og sekundære sundhedsvæsen

I Danmark skelnes der mellem det primære og sekundære sundhedsvæsen. Det gør man ikke i alle lande.

Det primære sundhedsvæsen:

Det udgøres i Danmark af alment praktiserende læger, praktiserende tandlæger, sygeplejersker, apoteker, mfl. Det er størstedelen af patienter der behandles i det primære sundhedsvæsen. De resterende patienter henvises til den mest relevante del af det sekundære sundhedsvæsen.

Det primære sundhedsvæsen har vigtige forebyggelsesopgaver, som indebærer vaccinationer af børn for eksempel. (40)

Den primære sundhedssektor er den som er i tættest kontakt med borgere og er placeret i lokalområder. Det er oftest her borgeren har sin første kontakt med sundhedsvæsenet.  (41)

Det sekundære sundhedsvæsen:

Det består af sygehuse, klinikker og ambulatorier med speciallæger. I Danmark findes en stor gruppe speciellæger som indtager en mellemstilling, idet de i et vist omfang kan søges uden henvisning og dermed kan henregnes til det primære.

I det sekundære sundhedsvæsen gives sociale ydelser til borgere, der har nogle behov. Det kan fx være omsorg og pleje af ældre, botilbud til psykisk syge, som samtidig modtager behandling. (40)

Den sekundære sundhedssektor er placeret regionalt. Hvis du skal have service her, skal man typisk have en henvisning til undersøgelser og behandlinger, medmindre det er et akut tilfælde. (41)