Velfærdsstaten og den socialdemokratiske velfærdsmodel

Danskerne bakker op om velfærdsstaten. De omfatter velfærdsstaten som en legitim reguleringsmekanisme, som skal sikre udligning mellem fattige og rige og sørger for et socialt sikkerhedsnet. Her i landet har vi som borgere tillid til, at velfærdsstaten sørger for os alle, hvis vi har behøv for det, og gør det på den retfærdig måde, der sikrer, at alle borger har lige rettigheder. 

Der er lang historisk udvikling af den danske velfærdsstat siden 1890- erne og frem til i dag. Ifl. den engelske historiker Asa Briggs, velfærdsstaten er en stat, hvor politiske magt og organiseret administrative procedurer bevidst benyttes til at sørge for at ændre på markedskræfternes spil ift at:

- sikre en minimums indkomst,

- begrænse tab af indkomst ifm. sygdom, arbejdsløshed eller alderdom,

-at sikre individet de bedst mulige sociale serviceydelser uanset status eller social klasse. (33)

Briggs mente med den definition, at velfærdsstatens vigtigste opgave er at modificere markedskræfternes fordeling af ressourcer. Velfærdsstaten tillægnes afgørende betydning ift. til at intervenere og sikre velfærden for sine borgere ift. overførselsindkomster og sociale serviceydelser. Og alle er omfattet. (28)  Dvs. at universalismen er det bærende princip i den velfærdsstat.

Der findes forskellige velfærdsmodeller, dvs. forskellige udgaver af velfærdsstater, der har sine egne karakteristikker. En af dem er den socialdemokratiske model, som er den nordiske udgave af velfærdsstaten. Skyldes, den socialdemokratiske arbejdsbevægelse og dens indflydelse på udvikling af den velfærdsstat i de nordiske lande (Danmark, Sverige og Norge). Deraf navnet ”den socialdemokratiske model”, der baseret på:

-universalisme,

- lighed,

- individualisme,

-generøsitet

I denne velfærdsmodel er velfærd et offentligt anliggende. Det betyder, at det statens og kommunens ansvar at finansiere velfærden via skatterne. Det er kommunens ansvar at organisere og forsørge leveringen af serviceydelserne. Det væsentlig karakteristiske træk ved denne model: den store offentlige sektor og den velfærdproduktion, som kommer derfra.

Den danske universelle velfærdsmodel er i udvikling og har sine udfordringerne fx integration af flytninger. Denne udvikling kan få omfattende konsekvenser for, fx de professionelle, der er ansat i sundhedssektoren og for patienter/borgere.

Vores ortopædkirurgiske patient med bækkenbrud bosat i Danmark og forventer at få service fx levering af hjælpemidler automatisk og gratis fra kommunen ved udskrivelsen. Der kan opstå et etiske dilemma både for patienten og for sundhedsprofesionelle. (33)