Pjecer og vejledninger

Pårørende til en patient med hoftebrud?

Som pårørende er det vigtigt, at være en god støtte for patienten i denne hårde tid. Man skal støtte patienten i form af hjælp til at komme i gang. Herunder menes der blandt andet at anskaffe hjælpemidler, pleje, handle, mm.

Som pårørende er det også vigtigt, at vide lidt om, hvordan behandlingen på sygehuset har foregået.

En del af behandlingen her er patientens kost. Dette skyldes, at den rette mængde næringsstoffer, kan bidrage til en bedre helingsproces. Her er det vigtigt, at patienten spiser meget proteinholdigt mad, eftersom det er med til at opbygge eller vedligeholde knogler og muskler.

Drikkevarer skal man også være opmærksom på. Her kan der hos nogle patienter ligge væskeskemaer, hvor man holder øje med, hvor meget væske der indtages. Her må den pårørende gerne give væske til patienten, men skrive på skemaet hvad der er givet og hvor meget. Dette er for, at undgå en eventuel dehydrering.

Hvis man vil inddrages i patientens forløb, herunder behandlinger, skal de have en form for samtykke af patienten til dette. Her kan eventuelle samtaler med læger eller sygeplejersker aftales. Dog hvis der er flere pårørende, som er interesseret i, at blive sat ind i tingene, er det vigtigt, at udvælge 1 eller 2, som følger hele forløbet. Disse pårørende kendes også som primære kontakter, så sygeplejersken eller lægen ved hvem han/hun skal kontakte.

Det er ligeledes helt i orden, at ringe til afdelingen, hvor patienten er indlagt for, at høre hvordan det går eller hvis der er andre spørgsmål. Man skal dog her være opmærksom på, at sygeplejersker har tavshedspligt, så hvis ikke der er givet samtykke fra patientens side til, at uddele informationer, kan sygeplejersken ikke nødvendigvis fortælle alt.

Hver afdeling har nogle besøgstider, som gerne ses overholdt. Dette kan varierer fra afdeling til afdeling.

Besøgstiderne er planlagt således, at sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter samt læger kan passe deres arbejde og udfører pleje uforstyrret.

Skulle du som pårørende ikke have mulighed for, at komme i besøgstiderne, kan eventuelle besøg udenfor disse tider planlægges med en sygeplejerske.

På afdelingen kan man finde måleskemaer, hvorpå man som pårørende kan udfylde felter med eventuelle møbler og deres størrelser, som kan give problemer for en patient, som skal begynde at anvende hjælpemidler.

Her skrives også eventuelle dørmål og om der findes løse tæpper eller andre bemærkninger i forhold til mobilitet i hjemmet.(23)

Træning til dig med opereret hoftenær fraktur:

Efter en hoftenær fraktur, vil man efter en operation og eller reposition få træning med en fysioterapeut, som instruerer og vejleder i eventuelle behjælpelige øvelser, som bidrager til, at bibeholde de indlærte mobile evner. Her vurderes du efter, om du kan udfører øvelserne selv, eller om du skal bevilges fysioterapi i din kommune.

Som patient med hoftenær fraktur skal du være opmærksom på flere ting. Herunder skal du blandt andet være opmærksom på hævelse, som kan varierer efter dit aktivitetsniveau. Du kan mindske disse hævelser ved at gøre følgende:

- Veksl mellem aktivitet og hvile

- Hæv fodenden i sengen, eller hæv det med en pude så længe benet hæver

- Lav øvelsen fra pjecen med benet over hjertehøjde

- Hav benene oppe ved hvile på stol, dog uden at bøje hoften for meget

Man vil ligeledes have smerter efter den begyndende behandling. Disse smerter kan give gener som igangsættelsesbesvær i helt op til et år.

Hvis smerterne i eller omkring hoften ændres, skal du være opmærksom på, at det kan være tegn på forkerte bevægelser mm. (24)

Til dig med halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud:

Behandlinger herfor er i starten meget lig den ovenstående med den opererede hoftenære fraktur. Du får en fysioterapeut ud og vurdere dig. Der er dog andre ting at være opmærksom på udover hævelsen, herunder andre forholdsregler.

De første tre måneder efter operationen skal følgende overholdes:

- Du må ikke lægge benene over kors

- Du må højest bøje 90 grader i hofteleddet

- Du må ikke dreje det opererede ben indad

Det er vigtigt for forebyggelsen og helingen at være fysisk aktiv, herunder kan man eventuelt gå nogle mindre ture eller senere hen tage en cykeltur på en kondicykel i ny og næ.

Du skal ligeledes være opmærksom på, at du ikke må køre bil og rigtig cykel. Du skal derimod i bilen sidde på passagersædet, hvor du gør følgende:

- Kører sædet helt tilbage, lige ryglænet ned og indstil sædet til tilbagelænet tilstand

- Stille dig med ryggen til sædet og sætte dig med det opererede ben udstrækt

- Løft benene ind i bilen(25)

Råd fra ergoterapeut efter hoften er gået af led:

Ved en hofte der er gået af led er det vigtigt, at huske ikke at udføre de daglige gøremål som normalt i op til 3 måneder. Med dette følger nogle grundregler:

- I de første 3 måneder må du ikke bøje hoften mere end 90 grader

- Du bør ikke køre bil i 3 måneder

- Benene må ikke krydses

- Benet må ikke drejes voldsomt ind eller ud

Ergoterapeuten er ind over her for, at sørge for du så vidt muligt kan klare de daglige gøremål selv.

Eksempelvis anvendes en skråpude de første tre måneder. Her kan du anvende armlænene til, at komme op eller bare til at støtte dig.

Når du sover bør du de første 3 måneder ligge på ryggen, dog hvis du vil ligge på siden skal du have en pude mellem benene, således at de ikke krydser.

Ved vask bør du anvende en skråtstillet badebænk og hjælpemidler som tåvasker og gribetang til vask af ben og fødder.

Ved påklædning kan en gribetang være dig behjælpelig med underbukser og bukser. Her anbefales det at bruge bukser med elastik. Til sko og strømper anvendes henholdsvis skohorn og strømpepåtager.

Til toiletbesøg anvendes toiletforhøjer i de første 6 uger.

Gribetangen kan anvendes til opsamling og indkøb foregår med hjælp.

Alle disse hjælpemidler kan ergoterapeuten bevilge, hvis der vurderes at det er nødvendigt. (26)

'' i sundhedsvæsenet retter vi vores forebyggelse mod de lydige, dem som er modtagelige for gode råd, men mange borgere har brug for mere støtte for at blive motiveret'' siger sygeplejerske og ph.d Lotte Everon. (27)

Din kost ved indlæggelsen:

Proteinrig kost er din bedste ven under helingsprocessen. Dette skyldes, at proteiner er kroppens byggesten. De opbygger muskler, væv og organer. Hvis kroppen derimod ikke for disse proteiner, vil kroppens organer nedbrydes, ligeledes med musklerne. Dette medfører underernæring, funktionstab og nedsat immunforsvar.

Proteinbehovet i kroppen øges ved operationer og andre sygdomme således, at kroppen kan genopbygge sig selv. Det anbefales, at indtage 1,5 g protein pr. kg legemsvægt ved operation eller sygdom.

Disse proteiner findes i store mængder i mælk, ost, kød, fisk, fjerkræ og æg. Proteiner findes også i mindre mængder i brød, gryn, kartofler, frugt og grønt.

Ved sygdom skal proteinindtages gerne vedligeholdes, således at kroppen kan komme sig. Hvis din vægt er stabil, betyder det at kroppen får de næringsstoffer den har behov for. Hvis du derimod ikke for tilstrækkelige mængder næringsstoffer, vil det kunne ses i form af vægttab, hvilket medfører at proteinoptagelsen ikke er optimal. Her kan det være hensigtsmæssigt, at drikke proteindrikke eller energidrikke.

For at sikre sig, at man får tilstrækkelige mængder protein, kan man gøre følgende:

- Spise 3 hovedmåltider, samt 3-4 mellemmåltider

- Drikke op til 1 L mælk dagligt

- Drikke mejeriprodukter frem for proteinfrie drikke som vand

- Spis rigeligt med kød, fisk, fjerkræ

- Spis gerne ost og fiskepålæg frem for honning eller marmelade

- Spis dig ikke mæt i frugt og grønt da det fylder mere

- Vælg surmælksprodukter som mælkedrikke, kakaomælk, mm til dine mellemmåltider(28)