Magt ifølge Weber, Foucault og Habermas

Når man snakker om regler og magt, kan man næsten ikke undgå at støde på navnene Weber, Foucault og Habermas. Disse tre sociologer, har nemlig alle udarbejdet hver deres teori, som alle kan kobles på vores case med problemet om regler og magt. De er alle meget enige om, at det hele er styret af hvem der har magten og derved også hvem der laver reglerne. Dog har de hver især fokus på forskellige dele af regelstyringen. 

Lad os starte med Max Weber (født Maximillian Carl Emil Weber, 1864-1920). Weber har udarbejdet en teori i form af bureaukrati, hvor han siger og jeg citerer; ”Dette betyder, at der er kontorstyre og betegner et styre præget af regler og kommandoveje udøvet af et hierarki af embedsmænd”. 
Han beskriver ligeledes samfundet som et jernbur, som opfølger til ovenstående. Grunden til dette er, at der ønskes mere og mere effektivisering, hvilket gør, at mennesket mister sin sjæl og derved bliver til en maskine. Med dette menes det ikke bogstaveligt, men at hvert individ ikke får lov at give sin mening til kende eller for den sags skyld have en mening. Man forventes at være et serviceorgan, som udfører de handlinger som de højere magter befaler. 
Grundet dette har Weber naturligvis en meget negativ holdning i forhold til moderniteten. (30)


Så til Michel Foucault (1926-1984). Kort sagt kan man sige, at Foucault’s teori går ud på, at mennesket bliver et objekt, som er subjekter. Med dette menes, at magten ikke ligger i vold og tvang, som den måske har gjort før i tiden. Derimod ligger dette hos det enkelte individs ”conduite” som han selv kalder det. Dette kan oversættes til det enkelte individs udførelse, her menes udførelse af handlinger. 
Foucault’s teori baseres primært på det faktum, at der ikke ville være magt, hvis der ikke ville være modstand. Ligeledes baseres det på det faktum, at vi som individer, følger reglerne og derved er underdanige og indordner os under de regler og det hierarki som er lavet for os. (31)

Jürgen Habermas (1929-????). Habermas er ganske enige i de to overstående teorier. Hans teori baseres meget på etik. Her menes, at vi som individer, indordner os den højere magt og gør derfor ikke oprør eller lignende, fordi vi som individer ved, at dette er etisk ukorrekt. 
På denne måde kan man sige, at Habermas bygger videre på Foucault’s teori om, at magten ligger hos den der handler. Derved sagt, at vi tilpasser os de regler i stedet for, at gå imod dem. (32)

Alt i alt kan man sige, at disse tre teoretikere er ganske enige om, at samfundet er regelstyret og vi som individer underkaster os de hierarkiske normer. Her menes, at vi underkaster eller tilpasser os de rammer, som er os givet i form af vores færdige position (arbejde).  
I dag kan man se dette i form, at der er sat en økonomi til sygehuset, som kommer til at danne ramme for de ressourcer vi har. Disse ressourcer er der dannet nogle regler for, som i dette tilfælde er, at hvis hjælpemidlet ikke er varigt, kan det ikke svare sig, at sende et hjælpemiddel hjem for den pressede økonomi der er.