Komplikationer ved hoftenær fraktur

Hoftenære frakture har altid været behandlet efter om det er disloceret eller udisloceret. Dog har de udislocerede, altså de lukkede, før i tiden kunne behandles med aflastning suppleret med analgetika. Lægerne er dog gået fra analgetika til osteosyntese og eller hemialloplastik på grund af en høj frekvens af sekundær frakturskred.

Osteosyntese er en behandling med tre skruer, som er placeret parallelt.

Hemialloplastik ses dog kun hos ældre, hvilket ses hyppigere indenfor hoftenære frakturer.

Hos børn anvendes hyppigst stræk for at undgå forkert sammenvoksning. Dog ved dislocerede anvendes akut osteosyntese.

Mange af komplikationerne, som ses hos alle aldersgrupper, er komplikationer som rammer et sted mellem 10% og 50%.

En af disse komplikationer kan være manglende heling, som følge af flere livsstils faktorer som rygning. Denne komplikation ses hos mellem 20 og 36 procent.

DVT eller Dyb VeneTrombose ses knap så hyppigt, dog stadig hos 10%. For at reducerer dette tal, behandles dette profylaktisk med lavmolekylær heparin.

Andre komplikationer ved helingsprocessen, som er knap så hyppige kan være eksempelvis benforkortning eller fejlstilling, hvor knoglerne vokser forkert sammen og derved kan give mobilitetsproblemer. Dette behandles med proksimalt intramedullært marvsøm. (6)

Specifikt ved bækkenfraktur ses komplikationer som DVT hyppigt, i 18% af tilfældene for at være mere præcis. Patienter med bækkenfraktur har også større chance for at få en lungeemboli.

Hos bækkenbrudspatienter ses også typiske komplikationer som smerter, ømhed og blødninger under hele helingsprocessen, lige fra ulykken til helingen er komplet. (6)

Immobilisation:

Når man får en hoftenær fraktur er der mange regler eller krav til patientens bevægemønster. Blandt andet hvordan man skal bevæge sine underekstremiteter for at mindske belastningen på den helende fraktur. Problemet opstår så ved disse bevægemønstre, eftersom nogle får smerter ved at udføre dem korrekt, nogle tør ikke bevæge sig og andre har ikke muligheden for at bevæge sig, eftersom de ikke anskaffer de fornødne hjælpemidler og ikke får dem udleveret hos sygehusvæsenet.

Hvis ikke de ønskede bevægemønstre i forhold til frakturen overholdes, kan dette give yderligere komplikationer. Herunder dyspnø (åndenød), så borgeren/patienten ikke kan ligge vandret i længere tid eventuelt med benet eller lignende oppe.

Nedsat hjertefunktion kan også give problemer i forhold til, at nogle frakture kræver at benenden hæves ved hvile.

Tryksårsrisikoen øges ligeledes, eftersom man skal undgå vævsforskydning og friktion af huden.

Ved mobilisation kan omgivelserne også have stor betydning for, hvorvidt man risikerer at blive immobil. Fx hvis en patient forventes at anskaffe en rollator, men har smalle døre eller tæt møblering i hjemmet, kan dette mindske lysten til, at anvende rollatoren, eftersom dette vil kræve ommøblering og eller flytning. (7)

Som skrevet i interviewet, har Kirsten udtalt sig med følgende:

”Patienterne med de udislocerede hoftenære frakturer vil også spise og drikke sjældnere, eftersom det udløser færre toiletbesøg og derved færre forflytninger fra rum til rum”   

Dette er et eksempel på, at patienterne, som skal tage vare på sig selv, ikke til enhver tid kan formå dette fordi prioriteringerne er anderledes.

Hos ældre patienter er rehabiliteringen lidt anderledes i forhold til egenomsorgen. Ved hoftebrud eller lignende hoftenære frakturer vil de have nedsatte funktionsevner eller få svækket egenomsorgspotentiale.

Blandt andet kan ældre have mange livsstilsfaktorer, som har indvirkning på helingsprocessen, herunder rygning, alkohol, motion, mm. De kan ligeledes have svækkede mestringsevner, fordi de ikke længere er i stand til at tage vare på sig selv eller ikke længere kan det de kunne i gang. På denne måde kan man sige, at deres empowerment er stærkt svækket. (8)

Andre faktorer, som kan have betydning for rehabiliteringen. Herunder er de sociale faktorer såsom status, partner, venner, mm. Også eventuelle sygdomme og generel aldring har også betydning her, eftersom aldringsprocessen svækker krop og sind. En sygdom som eventuelt har betydning her kan være osteoporose, som beskrives i andet afsnit.

Ældres mestring af hverdagen er også dybt afhængigt at deres selvtillid, tro og tillid, eftersom en ældre der ikke tror på det bliver godt igen, derved vil have mindre chance for at komme sig igen, end som en der tror fuldt og fast på det. (9)

Postoperativt:

Efter endt operation for en hoftenær fraktur, er der ligeledes komplikationer til følge. Herunder er sårruptur, blødning, infektion, trombose og emboli.

Sårrupturen kaldes også i mere vant tale for, at operationssåret åbner sig. Komplikationerne er ikke i dette tilfælde lige efter operationen, men efter at stingene er fjernet. Her holdes såret nemlig ikke længere mekanisk på plads og er derfor under stor risiko for, at sårruptur opstår. Risikoen for dette øges hvis ardannelsen hæmmes for eksempel af blødning eller infektion. 

Andre faktorer der hæmmer ardannelsen kan være høj alder eller underernæring. Blødning er kun farligt, hvis det er indre blødning.

Infektion i såret kan skyldes ikke-sterilt kirurgisk værktøj, men også når der undervejs tilføjes enkelte mikrober til såret, hvilket ikke kan undgås trods sterilitet. Hvis der eventuelt indsættes skruer for, at få frakturen på plads eller andre fremmedlegemer, kan dette være en faktor for infektion.

DVT kan ligesom ved udislocerede frakturer opstå som følge af operation. Dette skyldes skade på vævet. Disse DVT’er kan ligeledes være med til, at der opstår embolier. Dette er et problem, eftersom embolierne kan sætte sig på lungevenerne og derved mindske iltningen af blodet og i værste fald medfører morbiditet. (10)

Efter operationen, er det her også vigtigt, at rehabiliterer, helst i hjemmet. Dette skyldes, at desto længere tid patienten er immobiliseret, desto sværere bliver det at opretholde det man var i stand til forinden operationen.

Hjælp til, at genvinde sine funktioner som før ulykken, klarer ergoterapeut og fysioterapeut. Dog er det svært, at nå det hele på den begrænsede tid, som ergoterapeuter og fysioterapeuter har. Ergoterapeuterne og fysioterapeuterne hjælper med, at få dagligdagen til, at fungerer optimalt igen efter frakturer. Herunder hjælper de patienterne til, at tage tøj på, vaske sig, mobiliserer sig, mm. Her fungerer de som vejleder, hjælp, assistance, mm. (10)

(11)